Farvel til Stella

At sige farvel til sin bedste ven er ikke noget man bare gør. Det gør ondt helt ind i kernen og efterlader et kæmpe savn. Det gør ondt fordi man har elsket – og stadig gør det.  Havde jeg ikke mødt Stella dengang var der ikke noget der hed Lær med heste. Mit brev til Stella har jeg lyst til at dele med jer, de rummer så meget essensen af hvad det hele handler om.

<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Annette og Stella februar 2106

Annette og Stella februar 2106

<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Lambjergskov natten til den 12.feb 2016

Kære Stella

Noget i mig havde håbet på at denne dag aldrig ville komme. At vi kunne være sammen, side om side for evigt. At jeg altid ville kunne høre dig gumle og pruste. Men dagen kom hvor din krop ikke kunne mere, og jeg blev nødt til at tage beslutningen om at hjælpe dig videre. Jeg vælger at tro på at du ikke forsvinder, men at du stadig vil være der – blot i en anden form. Fri for en tyngende gammel krop, i stand til at springe og løbe – spjætte og bukke. Lige så hurtigt og længe du har lyst til. Og at jeg kan være sammen med dig der – på et andet men ikke mindre virkeligt plan.

Jeg tænker mange tanker på denne dag – der nu er blevet nat. Jeg er så taknemmelig over at vore veje krydsede dengang på Hegnstrup og at jeg fik lov til at følges med dig så lang tid. Jeg er så taknemmelig over alle de veje du har hjulpet mig med at finde. Med dig ved min side fik jeg modet til at tro på at det var umagen værd at give beslutninger så god tid at jeg for alvor fik mærket efter hvilken en af vejene jeg skulle vælge. At det ikke altid er det oplagte, rationelle ‘smarte’ valg der på lang sigt giver mening, dybere mening. Jeg har lært at der er potentielle styrker gemt bag enhver ‘svaghed’ eller ting man ikke kan – det gælder blot om hvad øjnene vælger at se. At alt er muligt hvis blot det føles så rigtigt at man er villig til at gå vejen derhen.

Da jeg mødte dig var det som om du vækkede livet i mig. Passionen for heste der havde været lagt på hylden i nogle år blev meget hurtigt meget levende igen og fik form af en drøm om at arbejde med heste. Gøre noget der gav mening sammen med de fantastiske dyr der altid havde fascineret mig.

Ret hurtigt blev det meget tydeligt at jeg havde en del at lære. Det tog noget tid at erkende fordi jeg troede jeg allerede vidste en del om heste. Det gjorde jeg måske også, men ikke på din måde. Sammen med dig Stella var der ligesom ikke noget at rafle om. Det handlede ikke kun om heste men om livet. Alt det jeg ikke kunne blev meget tydeligt – og heldigvis for det. Fordi du efterlod ikke ligefrem nogen tvivl om at jeg måtte lære meget mere for at få drømmen til at gå i opfyldelse. Gad vide hvordan du har båret dig ad fordi jeg husker ikke nævneværdig tvivl om at det var det jeg ville. Selvom det var svært og til tider virkede helt umuligt. Der var tilsyneladende så meget næring i drømmen at jeg var villig til at se mine svage sider i øjnene og lære helt nye måder at gribe tingene an på. Sammen med dig blev det vigtigt at finde frem til den bedst mulige Annette – fordi det var hende jeg havde lyst til at tilbyde dig at være sammen med. Ikke for min skyld, men for din skyld hev jeg skeletterne ud af skabet en efter en. Åd den ene kamel efter den anden. Ryddede op i gamle handlemåder, overbevisninger og lærte helt nye måder at håndtere følelser på. Tog på det ene kursus efter det andet og trænede i dagslys og mørke. Tiden fik en anden dimension efterhånden som jeg oplevede at tingene begynde at udvikle sig. Den utålmodige, rastløse Annette der kun tænkte på at komme i mål, fik selskab af en langt mere tålmodig og helt anderledes fleksibel Annette der begyndte at værdsætte og se potentialet i vejen mod målet. Jeg begyndte at glædes over de små ting der forandrede sig – og glemte helt målet i lange perioder.

At møde dig Stella har for evigt forandret hvem jeg er og hvordan jeg håndterer livet. Jeg kender følelsen af når noget er helt rigtigt – og venter oftere på at den indfinder sig. Jeg giver ikke så let op hvis noget ikke lykkes efter kort tid, jeg er blevet meget bedre til at sætte det ene ben foran det andet til jeg kommer derhen. Og kommer jeg ikke tættere på målet er jeg blevet rigtig meget bedre til at udskifte strategien med en mere velegnet. Jeg har erkendt at det til enhver en tid er mere givende at være sammen i skridt end at kunne lave en avanceret øvelse i galop.

Tak min elskede ven, af hele mit hjerte tak. Jeg lover at gøre hvad jeg kan for at ringene i vandet ikke stopper her. At dele din visdom med verden og tro på at det nytter.

Kærligst, din ven for evigt

Annette

<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3

Stellas sten på agilitybanen, februar 2016

Stellas sten på agilitybanen, februar 2016

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

1 Response to Farvel til Stella

  1. Ea Trane skriver:

    Kæreste Annette – ved ikke hvorfor jeg lige landede på din side i dag. Det gør jeg ind i mellem så også i dag. Har lige været på Noora’s “Body awareness kursus”, hvor blødhed i mødet med hesten er et af nøgleordene. Havde jeg været Stella ville jeg have takket dig af hele mit hjerte for at turde gå den vej, du gjorde med hende. Du lærte at møde hende der, hvor hun var. Hun var i sandhed din læremester, men også vice versa. Sammen blev i noget helt specielt med ro og tænksomhed, der har spredt sig netop som de ringe i vandet du taler om. Jeg tror Stella vil leve videre som en del af manges læring om heste. Så tak for ordene. Kærligst Ea

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.