For mig er en del af eventyret, at man ikke ved i detaljer, hvad man går i møde. Der er en vis andel af ubekendte. Vejret, hvad man møder undervejs og hvor man holder pause kunne være eksempler fra en dag på rideruten. Men for mange er det ukendte forbundet med usikkerhed.
Når det usikre bliver til nysgerrighed
Jeg er så fascineret over, hvordan følelser potentielt transformeres for øjnene af os. Hvad er det egentlig, der sker? Og hvad er det man har brug for, når man er usikker? Hvem ville du gerne lære at hoppe fra 5 meter vippen af? Det ved de fleste uden skyggen af tvivl. Det hjælper at følges med en der er tryg. Det hjælper at sætte farten ned. Gentagelser er gode. Især gode gentagelser. Og måske er det en god ide at starte med at finde glæden ved at springe i vandet. Måske skal man ned på 1 meter vippen – eller helt ned at stå på kanten? Er man tryg bliver det sjovt. Og er det sjovt bliver man ved og så har man mulighed for at lære. Det nysgerrige er modsætningen til det usikre. Jo mere tryg man bliver, jo mere nysgerrig bliver man. Helt automatisk og ofte uden at man helt opdager forandringen.
Man kan gå sig til ro
Heste går nemlig følelser ud af deres system. Det er så tydeligt. Og jeg har på fornemmelsen at det også forholder sig sådan med mennesker. Bevægelse, rytme og frisk luft er guld for et sympatisk nervesystem der er aktiveret. Og tid….
Tid og gentagelser
De ukendte faktorer kan få mange af os til ikke at tage på langtur med vores heste, selvom det er det vi drømmer om. Fordi et bekymret og usikkert system har brug for at have alting under kontrol. Men, man skal ikke kunne alt selv. Man må gerne koble sig op på andres afslappede nervesystemer og få hjælp til at skabe gode trygge oplevelser. Det må man altså.
Når man er tryg bliver det nemlig skønt at tage på eventyr.
