Stella i skoven. 2008

Tak Stella fordi du lærte mig, at man kan have en dialog med heste. 

Jeg ved hvor fantastisk følelsen af at blive set og hørt er. Og jeg ved at det også gør en kæmpe forskel for jer heste. 

Mennesker bruger deres mund og ører til at tale og lytte med – heste bruger deres kroppe. Vi kan lære at bruge vores kroppe i dialogen med jer. Lære at aflæse de signaler I sender og respondere på en måde I kan forstå. I fortæller så meget om jer – vi fortæller så meget om os. Vi kan tale sammen, hvis vi finder et fælles sprog.

De fleste kender nok oplevelsen af ikke at blive hørt. Det kunne være et familiemedlem der ringer og fortæller en hel masse. Fortæller, fortæller og fortæller. Og så, farvel, jeg skal videre. Man sidder tilbage med følelsen, hvad med mig? Du kunne da godt lige have spurgt hvordan jeg havde det. 

Sådan er der mange heste der har det. Men sådan behøver det ikke at være. 

Når man kender sproget, kan man tale sammen. Høre hvad hinanden siger og skabe forståelse. Når man forstår, bliver man tryg. Når man er tryg, bliver det rart at være sammen.