11. December – ræk ud og bed om hjælp

Annette, Paul, Luna og Stella på skovtur. 2007

Tak Stella fordi du har lært mig vigtigheden af at række ud og bede om hjælp. Der var engang, hvor jeg troede, at man skulle kunne alt selv. Og at jeg ikke duede til noget, når det ikke lykkedes. 

Når jeg stiller det op på denne måde, bliver det pludselig helt tydeligt, hvor tosset det var. Men det var min overbevisning. Et mønster jeg havde skabt via erfaringer fra mit liv. Det hjælper mig at tænke, at det har givet mening for mig at have det på den måde. Så kan jeg nemlig føle mig rigtig. 

Jeg har opdaget, at både heste og mennesker kan have brug for hjælp i situationer, der SER lette ud. Det er individets oplevelse af en given situation, der ene og alene afgør behovet. Derfor er det så afgørende. at vi taler med hinanden. Siger højt, hvordan vi har det. 

Derfor er følgende et helt centralt element i Stella-metoden: 

Bed om hjælp når du har brug for det – eller hjælp dig selv.

Tag det alvorligt når din hest har brug for hjælp.

Lyt til andre når de beder om hjælp.

Tags:

Comments are closed

Latest Comments