Der findes kun en vej, din vej, din ‘musik’!

Min læreproces i forhold til at komme dybere i forståelsen af hestene, har jeg ind imellem beskrevet med en musikmetafor. Måske den giver mening for dig:

Når man vil lære at spille musik, fx guitar, starter man som regel med at lære nogle akkorder, noder og evt. skalaer. De første sange man spiller er ret simple, indeholder få akkorder og en rytme der er til at overskue. “Hvis du hører om en, der er yndig og smuk, og har grågrønne ben…” Afhængigt af hvor lærenem man er (og hvor meget man får øvet ;-)) øges sværhedsgraden løbende så man bliver tilpas udfordret. Det skal ikke være kedeligt, men heller ikke umuligt.

Efterhånden som man bliver mere bekendt med de grundlæggende musikalske regelmæssigheder (akkorder, rytmer, skalaer og noder) kan man begynde at udforske et større musikalsk univers indenfor forskellige genrer der tiltaler en, fx jazz, rock eller hvad man nu synes om. Man vil nok begynde med at reproducere andre menneskers sange, måske hjemme i stuen eller med ingen/få tilskuere i øvelokalet. Gradvist, efterhånden som man føler sig mere sikker og har brug for nye udfordringer, vil nogen begynde at optræde med disse sange, imens andre får lyst til at sysle lidt med at skrive egne numre. Måske går man begge veje samtidigt, der er intet andet end lysten der driver værket. Beslutninger bliver truffet på baggrund af mavefornemmelser – “jeg synes bare at det lyder så fedt når…”

Undervejs i processen leger man måske lidt med andre stilarter, indtil man finder den genre der (pt) ræsonnerer bedst med den indre drivkraft, man mærker i forhold til at lave musik. Løbende får man måske øget tiltro til sine kreative evner, og man forsøger sig med egne sange foran et publikum. Man kan være usikker på, om andre nu kan lide det man har lavet, men ønsket består mht at blive set, hørt og forstået. Publikum kan vurdere sangeren/sangskriveren på hvorvidt budskabet og følelserne i sangen og musikken bliver formidlet. De ønsker at blive berørt – gør vi ikke alle det?

Der er mange mulige veje og mange mulige mål når man laver musik. Man kan ikke gøre det rigtigt eller forkert, men man kan udvikle sine evner og øge den indflydelse musikken kan have på sig selv og andre mennesker. Sådan er det også med heste. Mavefornemmelsen/lysten må nødvendigvis diktere vejen, og den feedback man får fra hesten og andre mennesker udgør et udviklingspotentiale man kan tage eller lade ligge.

Tør du? Jeg kan ikke lade være… Jeg brænder for at ‘lave musik’ med heste og vil så gerne dele mine sange med dig – hvis du har lyst til at høre dem. Og jeg vil vildt gerne være med til at hjælpe din ‘musik’ på vej. Husk, uanset hvad nogen måtte forsøge at fortælle dig, der findes kun en vej, din vej, din ‘musik’!