Sidder her på båden og lytter til vinden suse i masterne. Det er helt underligt pludselig at skulle så lidt efter i så lang tid at have skullet så meget. Arbejdet som lærer hvor man dag efter dag tages imod af en masse glade ansigter er jo intet mindre end fantastisk. Slutspurten op til sommerferien hvor alle de sidste ting skal falde på plads. Sommerfesten fredag aften på Kegnæs Friskole hvor vi tager afsked med 9. klasserne. Lørdagen oprinder og det er igen tid til Spas med heste. Man kan jo ikke gå og vente på at holde Spas med heste – uanset om man er barn eller voksen 😉 Uanset hvor velorganiseret forberedelserne har været passer det altid med, at vi er nogenlunde klar når forventningsfulde børn og unge mennesker ankommer med deres heste. Forældre bliver hurtigt sendt af sted efter at bilerne er tømt og så er vi klar – klar til endnu en omgang Spas med heste, SMH blandt venner. Men hvad er det egentlig for noget?
Spas med heste er ridelejr – på sin helt egen måde. Det er kursus – eller man lærer i hver fald noget. Det er et sted hvor man har det rart med andre hestetossede mennesker på ens egen alder – en naturlig følge af at ville det godt for sin hest, så bliver man også rar at være sammen med for de andre. Det er arbejdslejr – eller man giver i hvert fald en hånd med i køkkenet og passer sin hest fra morgen til aften. Man sover i en stor stak på loftet og bliver ved med at snakke når Annette siger det er tid til at være stille. Det er der hvor man hjælper når nogen har behov for det – fordi vi ved at vi alle er der for hinanden. Det er der hvor man øver sig i at sætte tempoet ned til ‘Horsetime’ – hestene elsker os for det og det føles faktisk helt rart det der med ikke at have travlt for en gangs skyld.
SMH 2014. Morgenstemning hos hestene
Den første dag bruger vi på at bryde isen i forhold til hinanden samtidigt med at der bliver sat en fælles dagsorden for hvordan det er at være hest og ind imellem ikke forstå en meter af hvad der bliver sagt. Når man først har gået et stykke i sin hests sko, er der mange ting der helt af sig selv bliver oplagte at gøre noget med. Og tænk sig at få helt konkrete tilbagemeldinger på hvordan det er at være éns hest! Alt dette kræver mod i ustyrlige mængder – mod til at se sig selv i øjnene på godt og ondt. Og det kan kun lade sig gøre når man føler sig tryg i hinandens selskab. Efter at ridebanen er blevet organiseret med legetøj og udfordringer får alle lov til at se det hele an med deres heste. Uden at skulle en masse – blot med lov til at være med det der er.
SMH 2014. Flaskeleg
SMH 2014. Menneskeheste på ridebanen
Dagen derpå sætter Annette en fælles dagsorden fra morgenstunden (tegner og fortæller med en hest) inden alle kommer en tur på ridebanen i hold for at eksperimentere og lege med deres heste. Med support og plads til at være, udvikler tingene sig dag for dag og ekvipagerne ændrer langsomt karakter efterhånden som kontakten, trygheden og den gensidige forståelse øges.
SMH 2014. Leg på banen
Over middag tager vi på tur til vandet eller i skoven ligeledes i små hold. Fundamentet fra ridebanen gør turene afslappede og hyggelige for både heste og mennesker. Som regel starter vi med at gå med hestene den første dag, så får både heste og mennesker lejlighed for at se de nye omgivelser an på en stille og rolig måde. Vejen, havelåger, den lille ‘å’, ja ikke mindst havet kan være store udfordringer når man ikke har set det før. De efterfølgende dage er der mulighed for at tilpasse turene til deltagernes ønsker. Nogle kan ikke få nok af havet, andre vil ud og trave i skoven og ind imellem er der nogen der bliver hjemme. Hele tiden vægtes trygheden for alle højest og er en vigtig faktor når turene planlægges og koordineres. Det kræver en del at kunne sige til resten af flokken på en tur at man fx er blevet utryg og ikke har lyst til at trave alligevel. Men jo bedre man kender hinanden og de udfordringer vi hver især arbjeder med, jo mere respekt vil en sådan kommentar kunne afføde. Det skal være sejt at kunne lytte til sig selv, tage sig alvorligt og sige højt hvad man har behov for!
SMH 2014. Ved vandet
SMH 2014. På tur i det grønne
Om aftenen bliver der hygget med film, bål, ringridning (uden heste) og hvad der ellers findes på. Ikke sjældent bliver der lavet højdespring, limbo, fodbold, langbold eller andet skørt på ridebanen. Når hestene har fri keder man sig ikke!
SMH 2014. Bålhygge
SMH 2014. Lambjergskov Ringridning
Sidste dag laver vi en lille opvisning for forældre mm. inden vi tager afsked med hinanden. Det er så meget lettere at vise hvad man har lavet frem for at skulle fortælle det med ord når man er kommet hjem. Deltagerne er selv med til at bestemme hvordan det skal foregå og det er aldrig ens. Målet er jo at vise hvad man er glad for og stolt af. Jeg bliver hvert år imponeret over den udvikling der finder sted fra start til slut. Den ro, samhørighed og selvsikkerhed både heste og mennesker udviser er lige til at blive høj af. Når man tror på at man kan så kan man – det er blot et spørgsmål om at gå vejen og have tid nok. Tænk hvis vi alle kunne sige farvel til hinanden med en lille smule mere tillid til eget værd – så er min drøm blevet til virkelighed. At dele nogle af de mange kæmpestore gaver jeg har fået af at være sammen hestene. Det man deler vokser har jeg hørt…
SMH 2014. Afslutningsshow gruppe 2
SMH 2014. Afslutningsshow
Ps. Der var engang nogle forældre til SMH-deltagere der spurgte hvornår det var deres tur, deraf udsprang voksen SMH der afholdes hvert år i Kristi Himmelfartsferien. Og nogle mindre søskende spurgte om de også måtte være med, derfor er der nu noget der hedder Junior SMH som afholdes efter SMH i slutningen af uge 27. Ønsker man at deltage i en af SMH’erne i 2015 skal man være vågen i januar hvor der åbnes for tilmeldingen. Dette annonceres på hjemmesiden og Facebooksiden. Men tøv ikke på knapperne – ind imellem går det ret stærkt 😀
