Kære Stella
Jeg glemmer aldrig den dag, jeg købte dig. Vi var i Schweiz og jeg gik ned til dig i flokken. Lagde armene om din hals og hviskede: “Til døden os skiller”. Det ændrede på en måde alt. Vi havde indgået en pagt med hinanden.
Da vi kom hjem til Danmark, og vi skulle købe et hus var kriteriet 1ha jord – så Stella også kan bo der. Punktum. Vi blev uadskillelige, og jeg var aldrig i tvivl om at det var dig jeg ville gå vejen sammen med. Uanset hvor bøvlet og udfordrende vejen var, så var det os to.
Når jeg kigger tilbage, kan jeg undre mig over, at jeg ikke overvejede muligheden for at købe en anden hest, der kunne alt det jeg ville. Eller som jeg troede jeg ville. Men det var selvfølgelig fordi det ikke var det, jeg skulle.
At være der hvor jeg er i dag, med mulighed for at dele Stella-metoden med verden, er den drøm jeg aldrig har turdet drømme. At hjertet tak <3
Kærligst Annette
