Historien om Luna – månen i mit liv
Jeg har fortalt denne historie så utroligt mange gange, men nu vil jeg skrive den ned. Om hvordan Lunas og min vej krydsede hinanden for nu mere end 18 år siden. En af de rigtig store gaver jeg har fået i mit liv, er muligheden for at dele livet med Luna. Jeg købte hende ikke, hun fik lov til at flytte hjemmefra og bo hos mig. Det er og har jeg altid været meget taknemmelig over.
Jeg mødte Luna, da hun var ca 3 måneder gammel i sommeren 2004. Hendes mor var blevet købt af nogle mennesker, der havde hest på det sted, hvor jeg var working student i Schweiz. Og når man er 3 måneder gammel, så følger man bare med som det tynde øl <3
Jeg fik som opgave at lære Luna om livet med mennesker. Hvilke erfaringer har hun brug for at få, for at kunne trives på den lange bane? Grime, forstå pres, generel håndtering, løfte hove, vand, trailer, plastik, ture, hunde, høns og meget mere. Nøj hvor jeg kom i skole. Det er noget andet at lege med et føl end en voksen hest. Jeg blev udfordret max. Luna lærte hurtigt, og jeg forsøgte at følge med, det bedste jeg havde lært.
Vi blev efterhånden makkere. Lærte sammen om livet, og før jeg vidste af det, var vinteren på vej. Det blev tid til at Luna skulle på følfold og bare være hest i en periode. I den del af Schweiz hvor jeg var, havde de et ret genialt koncept. Pensionerede heste fra Zurick (hvor opstaldningen nok er ret DYR) boede sammen med alle de unge banditter i store flokke. Luna spiste, voksede, legede og lærte hestesprog for alle pengene.
Vi besøgte hende nogle gange i løbet af vinteren. Hun var nem at kende i flokken med hendes karakteristiske brede hvide blis. Den har aldrig været til at tage fejl af. Som snydt ud af næsen på hendes mor <3 Pludselig blev det forår og hun kom ‘hjem’ igen på besøg nogen tid for at komme lidt i hænder igen. Måske savnede vi hende bare?
Da sommeren kom igen, blev det tid til at vende næsen hjemad. Jeg blev spurgt, om jeg ville have Luna. Årh hvad! Det er alligevel ret vildt at blive spurgt om. Jeg havde lyst til at sige ja, men kunne ikke få det over mit hjerte. Jeg vidste på det tidspunkt ikke præcist, hvad jeg kom hjem til. Jeg skulle nu bo på Als igen, hvor jeg er vokset op. Jeg kendte hestepensioner og rideskoler, og kunne på ingen måde rumme alene tanken om at sætte Luna 1 år i en boks. Det var bare ikke godt nok til hende.
Så jeg sagde tak, men nej tak. Det jeg kan tilbyde Luna er simpelthen ikke godt nok. Jeg skrev et brev til hendes fremtidige ejere om hendes første år. Om hvad vi havde lavet sammen, og hvad hun havde oplevet. Stellas start på livet vidste jeg ikke noget om, så det var vigtigt for mig at dele den viden jeg havde mht Lunas. Så kom hun tilbage på følfolden og jeg tog hjem til Danmark med Stella.
Et lille års tid efter jeg var kommet hjem, købte vi vores dejlige sted i Lambjergskov, hvor vi stadig bor. Jeg havde bare ét eneste kriterium til det sted, hvor vi skulle bo. En hektar jord så Stella kunne bo sammen med os. Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke kun kunne have en hest så. Stella var nødt til at have en ven. Jeg måtte have en hest mere, så eftersøgningen gik i gang.
Den blå avis, der dengang var i papirformat, blev undersøgt nøje. Det gik op for mig, at jeg ikke anede hvordan man gjorde. Jeg havde aldrig købt en hest. Skulle den have prikker eller hellere være brun? Tyk eller tynd, stor eller knap så stor? Det føltes som at kigge kontaktannoncer i BT i håb om at finde en partner man kunne dele livet med. Pludselig sagde Paul, var det ikke noget med at du måtte få Luna engang? Hmm, jo det var der jo noget om.
Jeg skrev til hendes mennesker, at jeg havde fortrudt, at jeg ikke havde taget imod deres tilbud. Jeg kunne lige se Luna og Stella bo sammen på vores nye sted. Du må stadig få Luna lød svaret! Whaaaat!
I august 2006 var vi på camp på Møn, og min læremester tog Luna med til Danmark. Siden dengang har vi delt livet med hinanden. Some things are just meant to be <3
