Jeg hjælper jer til at bygge et livslangt venskab
Kick-start relationen mellem dig og din nye hest med et Knyt bånd-forløb, så I får den bedst mulige start på jeres nye liv sammen.
Gennem forløbet lærer I hinanden at kende, og hesten får de bedste forudsætninger for at leve op til den drøm, der er årsagen til, at dit valg faldt på netop den.
For de fleste af os er heste-ejerskabet nemlig en drøm. Hvad enten du er barn eller voksen. Så når du køber en hest, køber du en drøm. En drøm om lige netop den hest, der skal blive din bedste ven og opfylde de drømme, du har om livet sammen med den.
Måske du har ledt længe, før du fandt hesten, der fik dig til at tænke ”Det er lige præcis dig, jeg skal være sammen med. Som jeg vil invitere ind i mit hjerte og min families hjerter.”
Forberedelserne en gjort, og handelsundersøgelsen er bestået – og endelig kommer dagen, hvor din nye hest ankommer og bliver en del af dit liv og af din familie.
Glæden og kærligheden er altoverskyggende. Det er bare så godt, det her!
Men langsomt indfinder hverdagen sig, og hesten er måske anderledes, end den var, da du mødte og prøvede den. Der er masser af velmenende råd og diagnoser fra heste-vennerne, som har forskellige meninger om, hvorvidt hesten er bange, fræk eller har ondt, og som alle andre hesteejere ville du ønske, at den kunne tale og fortælle dig, hvad der foregår.
Men det kan den faktisk – på sin egen måde. Og du kan lære at forstå den og hjælpe den, så I kan knytte et stærkt bånd, og hesten forstår, at den er havnet et godt og trygt sted med en god leder og heste-mor.
Sådan knytter I bånd
Jeg hjælper dig og din hest med et knytte bånd og lære at forstå hinanden. Både heste og mennesker er forskellige fra andre artsfæller, og det er I også. Derfor kan du ikke læse dig til, hvordan netop din hest har det og kommunikerer med dig – det skal du mærke og have ind under huden. Det giver jer ikke alene et bedre liv sammen, men også et sikkert et, da det forebygger ulykker.
I mit, knyt bånd til din nye hest-forløb
oversætter jeg din hests handlinger til et sprog, der er til at forstå, hvad enten du er barn eller voksen
hjælper jeg jer med at finde vej til den samhørighed, vi alle sammen længes efter, når vi er sammen med vores hest
hjælper jeg jer med at opdage den trygge hjemmebane med ting, I kan gøre sammen
finder vi sammen veje for den fremtidige udvikling af jeres samvær og relation
giver jeg dig redskaber til at lave grundlæggende tryghedsskabende øvelser fra jorden, som kan overføres til ridningen
Udover glæden ved at lære din hest at kende og mærke, at kærligheden er gengældt, vil du opleve, hvor fantastisk det er at ride på en tryg hest, som du forstår. En hest, som lytter til de helt små signaler, du giver, så du får følelsen af, at den kan læse dine tanker.
Man skal være tryg for, at det for alvor bliver sjovt at være sammen – både for hesten og mennesket.
Forløbet bliver skræddersyet til dig og din hest. Måske, der kun er behov for et par gange – måske det tager længere tid. Det finder vi ud af sammen.
Prisen er 375/time inkl moms + kørsel hvis du bor mere end 10 km fra Lambjergskov. Kontakt mig for nærmere info ang kørsel, måske kan din undervisning kombineres med andre og på den måde blive billigere.