Drømmer du om at komme på langtur med din hest?

Så lad mig hjælpe dig <3

Drømme vs bekymringer

Rigtig mange drømmer om at komme på langtur med deres hest. Gå/ride ud i naturen dag efter dag. Mærke rytmen og samværet med hestene. Overnatte sammen med hestene. Det er helt særligt.

Men der er så meget der kan være svært at overskue. Mange ting man kan komme til at bekymre sig om. Hvor skal vi overnatte? Er der mon hegn og foder til hestene? Hvad skal vi selv spise? Kan vi finde vej? Bliver hestene utrygge undervejs? Og meget meget mere.

Lad mig klare det praktiske

Når jeg tager en flok heste og mennesker med på langtur sørger jeg for nærmest det hele. Du skal bare medbringe hesten, og det du selv har brug for på turen. Så pakker vi en trailer med ekstra hegn, brænde, mad, telte, bagage og alt det andet der skal til for at vi kan have en god tur. Traileren sørger jeg for bliver transporteret til dagens destination, så du kun skal have en madpakke og evt regnjakke med på turen 🙂

Nyd turen

Når du ikke skal spekulere på alt det praktiske bliver der overskud til at nyde. Mærke glæden ved at være undervejs. Samværet med hestene og de andre deltagere. Tid til at tale – tid til at være stille. Tid til at se, dufte, lytte til omgivelserne vi kommer forbi. Tænke lidt over livet og dagligdagen.

Alle kan være med

Når man tager på langtur i en flok sker der noget helt magisk. Gruppens tempo og rytme bærer ligesom hver enkelt individ. Man bliver en del af noget, der følges ad, når man er på vandring sammen. Det skaber tryghed og evt spændinger mennesker og heste har medbragt falder efterhånden til ro. Tempoet er i skridt. Langsomt men sikkert går vi dagens etape på mellem 10 og 20 km. Ikke mere end de fleste heste selv bevæger sig i en fornuftig vandrefold.

Forlænget weekend eller en hel uge

Der er i 2023 flere muligheder for at komme med mig ud på Riderute Als.

I juni og august laver jeg to forlængede weekender hvor vi er undervejs på den nordlige del af ruten i 4 dage, klik her.

I juli (uge27) tager vi hele ruten på 7 dage, klik her.

Hvorfor langtur og Riderute Als?

Læs meget mere om hvad en tur på rideruten kan i denne julekalender <3 Klik her.