Deltagerne på årets tur tænker med garanti mange tanker, når de ser dette billede. Det er taget i en relativt vanvittig situation, hvor vi var på vej igennem en rapsmark. Det er ikke noget, man bare gør. Det vil jeg bare lige sige.
Vi skal den vej
Men jeg havde en plan, og det var, at vi skulle overnatte på den anden side af denne mark. Kom, det kan vi godt, sagde jeg. Da hestene ikke ville/kunne mere, stod jeg af og gik forrest. Banede mig vej gennem noget, der lige så godt kunne have været en jungle – uden machete vel og mærke 😀 Sveden drev, og jeg tænkte som en gal på, om vi mon havde den rigtige retning. Forsøgte at huske tilbage på hvordan vi havde passeret marken før, men det var så anderledes dengang, der var nemlig korn i den.
Det går ikke
På et tidspunkt får jeg kigget på GPS’en på min tlf. Den er helt gal, og vi er slet ikke gået i den rigtige retning. Kampen kæmpes indeni, og jeg træffer den eneste rigtige beslutning. Vi vender om. Det går ikke. Det er faktisk ikke let for sådan en som mig at komme til den konklusion. Jeg havde jo en plan. Vi skulle forbi det smukke Dyvig lige på den anden side af marken. Men vende om det gjorde vi altså. Gav op? Gjorde det eneste fornuftige? Det afhænger altsammen af øjnene der ser.
Der er en vej, men hvilken er den vi vælger?
Ude igen begynder vi at afsøge, hvilke alternative muligheder vi har. Der er relativt mange km uden om marken for at komme derhen, hvor jeg har planlagt, at vi skal overnatte – og hvor alle vores ting er blevet transporteret hen. Vi kan også blive her, hvor vi lige har passeret et overnatningssted. Bum bum bum. Hestene græsser og jeg skal træffe en beslutning. En af hestene går pludselig urent ser vi, og det afgør sagen. Vi bliver hvor vi er, og ser om der er mulighed for at overnatte her, hvor vi er. Det viser sig heldigvis, at hesten var uren pga en gren i skoen, men det hjalp mig træffe den svære beslutning.
Der er hjælp at hente for dem der beder om den
Det viser sig at være et fantastisk sted vi har valgt at overnatte. Søde mennesker, fine forhold for hestene og gode faciliteter. Et køkken at lave mad i og mulighed for at komme i et varmt bad. Wow! Og en veninde tilbyder at hente vores trailer til os, der står på det andet sted vi skulle have været. Alt løser sig. Selvfølgelig. Det gør det jo altid. Ræk ud når du har brug for hjælp, hører jeg ofte mig selv sige – og denne gang var det mig, der gjorde det. Det er godt at kunne…
Der er altid en vej – det har jeg besluttet mig for
Uanset hvor tossede situationer jeg ind imellem havner i, har jeg besluttet mig for, at der altid er en vej. Og det har vist sig at holde stik. Ind imellem har jeg tænkt, at det er noget underligt noget at beslutte sig for. Kan man overhovedet det? Men det virker altså. Fordi når jeg ikke skal bruge krudt på at overveje OM, der er en vej, kan jeg bruge det hele på at FINDE den. Det gør en forskel.
Når udfordringer bliver til gaver
Sikke en dag. Vi blev alle udfordrede, men voksede også af at opdage, hvad vi kunne i fællesskab. Det var med stor taknemmelighed, vi tog imod alle de gaver, der var på det sted vi landede <3
