Stella hviler med sin flok. 2006

Tak kære Stella fordi du hjalp mig med at opdage, at forvandlingen sker, når man ser det store i det små. 

Jeg har altid troet at det handlede om at kunne lave noget fancy, så andre kunne se hvor dygtig jeg var. Læs rigtig, for det tror jeg, ligeså meget det handlede om. 

Og jeg har opdaget hvorfor. Hele vejen igennem min opvækst, har fokus været på at være dygtig. I skolen og derhjemme blev man rost når man gjorde ting rigtigt. Så giver det jo egentlig god mening, at man tror det er måden at gøre alt på. 

Men sammen med dig Stella handlede det pludselig om, hvordan man havde det, imens man gjorde det. Det bliver man nødt til at sætte farten ned for at opdage. 

Når man begynder at lægge mærke til en sindsstemning, et skridt, en retning nærmer man sig essensen, forbundetheden og samhørigheden. Det kan se usynligt ud, men er så afgørende for den inde oplevelse. I begge ender af rebet. 

Jeg plejer at kalde det for fundamentet. De allernederst byggesten. Hvis de står solidt kan man bygge hvad som helst ovenpå. Hvis man vil, ellers kan man nyde det man har. For det må man nemlig også ❤️