Hver morgen når vi gør klar til næste etape, pakker vi traileren med alt vores habengut. Telte, tasker, kogegrej og proviantkassserne blandt andet. Den transporteres til vores næste stop. Ved ankomsten åbnes den og det hele roterer igen. Telte og bagage findes frem og sadler/grej hænges ind i den for natten.
Hvad har man egentlig brug for
I vores stalde/huse har vi mange mange ting. Det meste noget vi har brug for – en gang imellem. Men hvad er egentlig nødvendigt? Det finder man ud af på en længere tur som rideruten. Jo mindre man har med, jo lettere er det at holde styr på det. Alt det man ikke bruger fylder bare. Og skal flyttes frem og tilbage gang på gang.
‘Hvad nu hvis’
Når man pakker til en lang tur, er der nogle systemer indeni der bliver aktiveret. Man forestiller sig alle mulige tænkelige scenarier for, hvad der måske kan komme til at ske. Og hvad man kan komme til at få brug for undervejs. Det er en vigtig proces. Men det er også en god ide at sortere lidt efterfølgende. ‘Hvad nu hvis …’ kan nemlig være styret af vores usikkerhed og dermed let komme til at løbe af med os.
Vi hjælper hinanden og har stadig kontakt med verden
Det er nemlig ikke nødvendigt at vi alle medbringer alt, man kan tænkes at få brug for. Vi hjælper nemlig hinanden og låner gerne ud hvis nogen mangler noget. Eller også er der en der kan tage noget med hjemmefra.
Alt løser sig
Det modsatte af ‘hvad nu hvis’ er på en måde udsagnet ‘alt løser sig’. Når det usikre system bliver trygt, bliver det muligt at tænke sådan. At der findes løsninger på det, man måtte komme ud for på sådan en tur. Med kreativitet og hjælpsomhed er det muligt at finde løsninger på det meste.
