Mini-heste-hold for de yngste
Der er efterhånden mange små søskende der har spurgt om ikke de også må komme til hest. DET må de og jeg glæder mig allerede helt vildt!
Det bliver et lille hold hvor tempoet bliver sat så alle kan være med. Mor og/eller far er naturligvis velkomne til at deltage hvis det føles rart, men det er ikke et krav.
Vi skal være sammen med hestene.
Passe hestene, dvs samle hestepærer og give hø.
Strigle og nusse om hestene.
Snakke om hvad hestene siger med deres kroppe.
Prøve at gå med en hest hvis man har lyst.
Prøve at sidde på en hest hvis man har lyst.
Tryghed og gode oplevelser er det primære fokus, så betyder det meget mindre hvad vi præcist skal lave udover at være sammen med hestene.
Det kommer til at foregå den 24/2, 2/3 og 10/3 altså to lørdage og en søndag, alle dage fra 10-12.
Man kan melde sig til alle 3 gange for 500/barn eller en enkelt gang for 200/barn. Der er plads til 6 børn på holdet.
Meld til ved at skrive en mail til annette@laermedheste.dk
1
2
3
4
5
6