Det kan være ret svært at sætte ord på hvad det er der sker mellem heste og mennesker. Hvorfor skovler vi den ene trillebørfuld hestepærer efter den anden i alt slags vejr?
Og slæber hø morgen og aften året rundt. Eller bruger alle vores sparepenge til at få nogen til det… Der spekuleres på hove, sadler, fodring, træning og masser af andre områder hvor vi leder efter de helt optimale løsninger for vores heste. Tager på det ene kursus efter det andet for at lære mere og blive bedre for de kære heste at være sammen med.
Hold nu fast! Der er virkelig en mening med galskaben!!!
Selvfølgelig er der det, ellers gjorde vi det ikke 😀
Da jeg lå og var ved at falde i søvn her i går aftes fik jeg et billede af hvad det handler om for mig. Jeg får vinger sammen med mine heste!
At flyve repræsenterer for mig:
- Den ultimative frihedsfølelse
- Give slip og mærke livet
- Være tryg
- At kunne alt
Der forudsætter
- At man har en retning
- At man er til stede her og nu
- At man er fleksibel hvis omgivelserne kræver det
- At man tør – og gør noget ved det hvis man ikke gør
Forestil jer fx en fugl der flyver rundt på må og få, kolliderer med en lygtepæl fordi den tænkte på skænderiet i flokken dagen før og herefter ikke tør flyve mere… Der er kontant afregning i naturen – og sådan er det også med hestene.
På den måde motiveres vi til at være de bedste vi kan her og nu. For vores hestes skyld – og for vores overlevelses skyld 😉 Og når det lykkes får vi vinger – jeg gør i hvert fald.
Når jeg er sammen med heste sker der noget med tiden. Det tager kun 20 min at ordne hestene, men som regel er der gået meget længere tid uden at jeg har nogen som helst fornemmelse af det. Der sker også noget med mine sanser. Duften af hest, berøringen af den bløde pels, det lune prust i nakken. Jeg mærker mere – også i mig.
Det er som om mine briller pudses og jeg ser ting fra et højere perspektiv. Noget bliver helt klart – også det jeg ikke så gerne vil se… Med tiden har jeg opdaget at man kan gøre noget med det man mærker og ser – og så er det slet ikke så tosset alligevel. Sammen med hestene har jeg oplevet byrder blive løftet af mine skuldre. Og har man en gang mærket luften under vingerne, de brede horisonter, følelsen af at være fri og kunne alt… Så vil man have mere!
Så er hestepærer og hø i regn og blæst en mindre detalje, kender I det?
