Hesteri som en kunstart
For mig er det vigtigt at hjælpe dig med at finde din vej med hestene. DU skal gøre det DU drømmer om. Og det kan være rigtig mange forskellige ting.
Fra jorden eller på ryggen. Med eller uden udstyr. I hallen, på banen eller på tur. I skridt, trav eller galop. Dressur, spring, trek eller hestevognskørsel. Hjemme eller i byen (incl trailer).
Jeg kan hjælpe dig med at få en grundlæggende forståelse af hvordan heste virker. Så kan du selv give det den form du drømmer om.
Drømme er ikke noget man skynder sig med. De tager tid. Det vigtigste er at man er på den rette vej og at tingene udvikler sig. At glæde og tryghed er en del af livet med hestene.
Læs mere om hvordan man kan forstå hesteriet som en kunstart i dette blogindlæg.
Stella-metoden
Stella-metoden handler om at føle sig rigtig og god nok. Om at have det godt med at være lige den man er. Både heste og mennesker. Om at lytte til hinanden. Gøre os umage og sætte ord på os der kan forstås. Så kan vi gå i dialog med hinanden. Finde en fælles vej at gå på. Så kan vi mødes og følges ad i livet.
Det handler om at mærke sig selv, hesten og hinanden. Og tage vare på sig selv, hesten og hinanden. Så folder magien sig ud <3
Læs mere om hvordan jeg tænker heste når jeg beskriver Stella-metoden her