Det, vi oplever sammen med hestene, påvirker resten af vores dag, ja i virkeligheden hele vores liv.
Læremestre
Hestene fungerer som en slags læremestre i mit liv. Sammen med dem opdager jeg mere af, hvem jeg er, og hvad jeg indeholder. De giver mig tydelig feedback, når noget ikke fungerer for dem. Så har jeg mulighed for at udforske med nysgerrighed, og med tiden måske lære noget om livet.
Liv mærker liv
Heste er så fyldt med liv. De mærker og agerer på det, de mærker. Livet i hestene skaber kontakt til livet i os. Det er ind imellem pakket ind i følelser. Disse kommer således til overfladen i samværet med hestene. Det man mærker, har man mulighed for at gøre noget med. Når følelser mærkes, kan de lidt efter lidt slippe taget i os og livet folder sig ud.
Hesteglæde er for alle
Jeg tror, at alle kan få del i hesteglæden. Måske kan man ikke finde den alene. Men det er muligt.. For mig er det langt vigtigere end rosetter og galopanspring. Måske møder man svære ting på vejen, men det er det hele værd. Hesteglæde gi’r nemlig livsglæde <3