Stella deler sin gave med børn. 2010

Tak Stella fordi du har lært mig, at det man deler vokser. Situationen på billedet er klassisk. Noget der skete hele tiden med dig. Jeg husker ikke engang hvem børnene er. Men det er heller ikke afgørende.

Billedet taler for sig selv. Det er så tydeligt at lige præcis dette var din mission. At sprede glæde og tryghed i verden. At give store og små mennesker følelsen af hvor dejligt det er at være sammen. 

Antallet af hjerter du har rørt med din blotte tilstedeværelse er enormt. Det var ikke et valg jeg traf at dele dig. Det var bare sådan. Du var bare sådan. Der er nok til alle. 

Det er der stadig. Fordi din mission er manifesteret så tydeligt i mig, er jeg i stand til stadig at dele dig med verden. Du er ved min side hver gang jeg spørger:

Hvordan tror du din hest har det?

Hvordan har du det?

Hvordan kan du hjælpe din hest?

Hvordan kan du hjælpe dig?

Hvordan føles det at være sammen?

Kan I følges ad og lytte til hinanden?

Alt dette, som er så centralt i Stella-metoden, vokser hver gang jeg siger det højt. Der bliver på en måde mere af det i verden. Alt det vi lærer sammen med hestene smitter af på resten af vores liv. Og så udfolder magien sig for alvor.