Tak Stella fordi jeg sammen med dig oplevede, at drømme kan blive til virkelighed.
Det kræver mod at drømme. Forestille sig selv i noget, der endnu ikke findes. Forestille sig, at man kan få det, man drømmer om. Forestille sig, at man kan komme til at kunne noget, man endnu ikke kan.
Det kræver mod at gå på de nye veje, der skal til, for at man kan lære noget nyt. Mod til at erkende, hvor man befinder sig, så man kan udvikle sig derfra.
Sammen med Stella fik drømmene vinger. Der var pludselig intet, der var umuligt. Skridt for skridt oplevede jeg døre åbne sig, som jeg ikke anede eksisterede.
Du gav mig mod. Med dig ved min side, begav jeg mig ud på alle mulige særlige veje. Begyndte langsomt at tro på mit værd – og min ret til at være mig.
Fra det sted er alt muligt. Så er vejen imod drømmen ‘blot’ et spørgsmål om, at gøre det der skal til. Sætte det ene ben foran det andet. Gå vejen. Tilpasse retningen undervejs. Nyde livet.