Tak Stella fordi du har vist mig værdien i at nyde livet og have det rart.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har haft det sådan, at noget helst skulle være lidt bøvlet og besværligt for at være rigtig godt. Man kan jo ikke bare gøre det man kan og hygge sig med det, vel? Jeg ledte konstant efter det vi ikke kunne, og ønskede at lære mere. For at blive god nok tror jeg.
Det var en overvindelse at give slip i denne trang til konstant at blive bedre. Det var en overvindelse at give mig selv lov til at nyde en skridttur i skoven, uden at synes der skulle ‘mere på’. Det var en overvindelse at bade med hestene dag efter dag sommeren lang uden andet end nydelsen af det kolde vand og samhørigheden i fokus.
Men jeg har ikke kigget mig tilbage. Jeg ELSKER alle disse små, elementer der er med til at gøre min hverdag rar og sjov. Jeg er VILD med at dykke ned i følelsen af tryghed og velbehag jeg mærker, når jeg laver ting med mine heste jeg godt kan – og som de godt kan.
Når jeg mærker usikkerheden dukke op eller trangen til at gøre noget nyt og spændende, giver jeg det plads. Siger det måske højt til nogen. Jeg øver mig i at undersøge med nysgerrighed hvad og hvorfor. Jeg er holdt op med at spørge verden, hvad jeg skal. Jeg har knoklet i årevis for at generobre pladsen på mit helt eget førersæde. Den giver jeg ikke afkald på igen. Det er mig der bestemmer over hvad jeg skal med mine heste – i samråd med dem naturligvis. Og jeg stoler på, hvad jeg mærker.
Når jeg får lyst til at ride en tur til vandet for tredje dag i træk bare fordi – så nyder jeg turene, og giver mig selv lov til at have det rart sammen med mine heste. Og jeg nyder at de har det lige så rart som jeg <3
