I samværet med heste har mennesket ofte mange forestillinger om, hvordan hesten skal respondere på en given kommando.
Måske vil vi have dem til at stå stille i så og så lang tid – eller måske til at bevæge sig fremad i et givet tempo. Og vil gerne have dem til at gå ind i fx trailer eller vandspiltov, når vi har behov for at de gør det.
Forestil dig en hest der gjorde alt det ovenstående til punkt og prikke. Hver gang vi bad den om noget, så gjorde den det bare. Uden den at stille spørgsmål af nogen art. Men måske også uden nærvær og glimt i øjet. Er det det vi drømmer om med heste?
Vil vi i virkeligheden gerne være sammen med en hest der hver gang vi spørger parerer ordrer på den måde? Eller vil vi gerne være sammen med en hest der mærker sig og stiller spørgsmål?
En hest der viser sin usikkerhed og har brug for hjælp til at kunne. En hest der ikke altid kan det, vi beder den om. En hest der har brug for at vi er tydelige og nærværende sammen med den?
Jeg er ikke i tvivl. For mig handler samværet med heste om kontakt. Og jeg foretrækker til hver en tid en hest der giver udtryk for sig med liv øjnene fremfor en ‘maskine’ der adlyder uden nødvendigvis at være ok.
Måske kan vi med denne måde at tænke hest på vende vores frustrationer til fascination. Dyrke hesteglæden i stedet for at fokusere på det vi ikke kan. Nyde alt det du kan med din hest og mærke glæden vokse.
