Der er vist lige så mange måder at tilride en hest på, som der er mennesker, der gør det. Jeg tror ikke på altid og aldrig, men på at lytte til og respektere de fornemmelser og ideer man får. Forskellige konstellationer kræver forskellige handlemåder, og hestene er eminente til at give os feedback. Så kan vi tilpasse vores strategier, til den virkelighed vi møder. I år prøvede jeg noget, jeg ikke har prøvet før. Der var en 4-årig hest med på rideruten, som kun lige havde haft rytter på nogle enkelte gange.
Forberedelse er alfa og omega
For mig er det vigtigste, at hesten – fra jorden – er velforberedt og tryg i alt det, man kunne tænke sig at gøre. Stop-start-drej signalerne er indlært og forstået, og hesten føler sig tryg i de miljøer, man befinder sig i. Så giver det mening at sætte sig på ryggen af den og påbegynde ridningen.
Ryttervant på rideruten
Sirius på 4 år var på alle måder veltrænet fra jorden og klar til livet med rytter. Vi lagde en plan om at hun startede med at gå til hun fik lyst til at ride. Så kunne hun ride til hun fik lyst til at gå. Mærke egne og hestens behov og tilpasse planerne til dagsformen. Første dag sad hun på ham en lille smule. Næste dag lidt mere og så fremdeles. Til sidst var han ridbar fra starten og tog det hele med ophøjet ro.
Båret af rytmer og flokken
Heste trives fantastisk godt med at være på vandring. De går de usikre følelser væk, og roen indfinder sig. En ro der udbygges for hver dag der går. Gentagelser er nemlig afgørende, når man arbejder med heste. Dag efter dag går vi derudaf i flok. Langs veje og gennem skove. Med masser af græspauser undervejs. Stiger af og på. Finder en ny rækkefølge. På et tidspunkt er der ikke så meget nyt under solen. Nervesystemet falder til ro.
En frisk start er mulig – og god – for alle
Når jeg får en hest i træning, som har udviklet en form for problemadfærd, starter jeg forfra. Når jeg møder en rytter, der er usikker i forbindelse med ridningen, starter jeg forfra. I virkeligheden er en stor del af mit arbejde, når jeg hjælper heste og ryttere, at starte forfra. Ind imellem går fremskridtene hurtigt, mens det andre gange går lidt langsommere. Det handler om at sikre sig, at de nederste sten i fundamentet ligger som de skal, inden man bygger ovenpå.
Timer giver pote
En af de største fordele ved at begive sig ud på rideruten, er alle de timer man tilbringer sammen. Det giver mulighed for masser af udvikling. Man kan starte med at gå. En time eller to til man får lyst til at hoppe op. Man kan ride ved siden af en der gør en tryg – og lige så langsomt begynde at udforske andre konstellationer. Man kan starte med det man er allermest tryg ved, og så stille og roligt få lyst til at gøre noget der er lidt sværere.
Læring
Det er vel noget nær definitionen på læring. Bum. Når man er tryg, og får gode erfaringer med at gøre noget, man ikke kunne tidligere – ja, så har man lært noget nyt. Den lader vi lige stå et øjeblik.
