Helt umærkeligt og uden at man rigtigt lægger mærke til det, knyttes der bånd, når man tilbringer tid sammen.
Hestene finder hinanden
Hestene følges ad på deres vandring mange km hver dag og bliver efterhånden trygge ved hinanden. Nogen går måske i samme tempo eller har samme energi og nyder at følges ad. Snuser lidt til hinanden undervejs og lærer på den måde hinanden at kende. Når vi holder pause undervejs, finder de hinanden, og nyder hinandens nærhed. For en hest er en flok lig med tryghed. Det er fascinerende at være iagttager til, hvordan flok livet udvikler sig et skridt af gangen på langtur. De to røde islændere på billedet havde aldrig mødt hinanden før turen <3
Forbindelsen mellem heste og mennesker
Når man er undervejs 3-4-5 timer hver dag, og efterfølgende tilbringer tid sammen, der hvor man skal overnatte, sker der noget i kontakten mellem hest og menneske. Man begynder at kunne fornemme, hvad de helt små signaler betyder. Når hesten sænker hovedet, er det så for at spise græs eller for at snuse opmærksomt til en mystisk sten? Vores strategi er ret forskellig i de to scenarier. Og jo mere vi rammer rigtigt, jo mere føler hesten sig hørt og tryg i vores selskab.
Mennesker og mennesker imellem
Vi har alle forskellige erfaringer, når det kommer til at være sammen i en gruppe. På rideruten er der rig mulighed for at snakke eller være stille alt efter hvad man har brug for. Hestene er på en eller anden måde vores alibi for at lytte til os. Min hest har brug for… vil alle kunne forstå og respektere. På en eller anden måde er det lettere, end at sige hvad man selv har brug for. Det er min erfaring at modet vokser undervejs, og vi kan være mere ærlige med os selv og hinanden. Måske inspireret af hestenes evne til at danne flok? Det er i hvert fald helt særligt at mærke det fællesskab og sammenhold der opstår. På årets tur var deltagerne mellem 12 og 65 år og det fungerede fantastisk ????
