Det er så fascinerende at opdage, at der altid er noget at spise for en hest, når vi er på langtur. Diæten er meget mere alsidig, end det vi normalt kan tilbyde. Der er masser af tid, til at tage for sig af de retter vi passerer. Ikke at hestene går og spiser konstant, men når de begynder at gå og hapse lidt, plejer det at være tegn på at vi passerer en livret eller at maven begynder at blive tom, og det er tid til en græs pause. Jeg kan godt lide at tænke på, at de forskellige planter bidrager med en anderledes sammensætning af vitaminer og mineraler end det hø/græs, jeg kan tilbyde derhjemme.
Hestene ved hvad de laver
Det er interessant at iagttage hvilke planter hestene foretrækker. Selvom tempoet er højt ind imellem, er det på ingen måde tilfældigt, hvad der ryger indenbords. Jeg har ofte set noget blive sorteret fra, fordi det kom med ved et uheld. Jeg plejer med ro i maven at overlade til hestene at tage, hvad de helst vil have. Jeg har tillid til, at de har brug for det, hvis de spiser et agern eller to fx.
Spisekammerets indhold varierer med biotop og årstid
På stranden spiser de masser af marehalm. Mennesker kan skære sig på dem, men hestene elsker dem. I skoven er bøg og de brede græsser en sikker favorit blandt mine heste. I foråret er der fx masser af vild gulerod i vejkanten, dem kan de virkelig godt lide. Om efteråret nipper Luna gerne tidselhovederne forsigtigt for ikke at stikke sig på læberne. Kavan elsker at guffe hyben fra busken hele vinteren så længe lager haves. Når der ikke er andet kan brombærblade også sagtens glide ned.
På tur med urhesten
Når jeg er på langtur med heste, føler jeg det lidt som om, at hestene inviterer os ind i deres univers. Det der med at være på vandring og søge føde undervejs, er bare SÅ naturligt for dem. Det kan man godt glemme, når de veltilfredse guffer vores indkøbte foder i sig i bokse og folde. De tager på en måde os i hånden og gør det de er allerbedst til. Følges ad i flok og tage sig af deres behov efterhånden som de opstår. Det er ret så magisk…
