Vandring flere dage i træk i naturen. Bevægelse. Flok Følelse. Tryghed. Nærhed med heste. Jeg ved ikke præcist hvad det er, men det virker. På nærmest alt. Utrygge heste. Usikre mennesker. Kroppe med spændinger. You name it.

Som en tur i sæbevand

Følelser sidder i kroppe. Kroppe er langsomme. De har brug for tid og gentagelser for at falde til ro og give slip. Det giver daglige lange vandringer mulighed for. Både for heste og mennesker. Som en form for sæbevand. Man kan sammenligne det med at ligge i blød i sæbevand.

Flokken og vandringen bærer

At være på vandring i flok, er en ramme der skaber tryghed. Hestene gør hinanden trygge. Trygge heste gør mennesker trygge. Tiden og gentagelser er magien. 

Når systemet falder til ro 

I sommers var der en deltager der på et tidspunkt sagde. Knuden i maven holdt kun i tre dage. Jeg husker ikke, at hun havde nævnt, at hun var særligt utryg, da vi startede. Måske var hun ikke engang opmærksom på det. Men det blev hun da forandringen indtraf efter tre dage i sæbevand/på rideruten.