Hesteglæde og tryghed
Hesteglæde er en personligt oplevet følelse. Det betyder at man er nødt til at tale sammen for at finde ud af om det bliver varmere eller koldere. Det stiller krav til hestevenner og undervisere – at man skal huske på at man ikke ved hvad der er godt og rigtigt for den anden. Det er VIGTIGT.
I bund og grund tror jeg, at hesteglæden følges med trygheden. Når man er tryg bliver det sjovt. Når man forstår bliver man tryg. Og når man forstår kan man udvikle sig.
Traumer er dynamiske
Traumer virker lidt på samme måde. De opstår når et individ føler sig truet på sin overlevelse. Men det er individets oplevede følelse det drejer sig om. Ikke hvad resten af verden tror, eller hvad det ser ud til. Det kræver at man er i stand til at lytte til sig selv, hinanden og sin hest for at vide, om det er på vej til at finde sted eller måske allerede er sket.
Jeg tror at mange traumer kan forebygges, hvis man bliver bedre til at lytte. Og hvis man vel og mærke tager alvorligt det man opdager. Så har man nemlig mulighed for at tilpasse situationen, og måske undgå at et individ kommer til at føle sig truet på sin overlevelse.
Allerede eksisterende traumer mister deres kraft, når man får mulighed for at skabe nye trygge erfaringer. Når man tager sig selv alvorligt og sætter farten ned til det, man har lyst til. Eller giver hesten mulighed for det samme.
Samtalen er nøglen
Det altafgørende i disse processer er samtalen. At man er i stand til at skabe en dialog og undersøge, hvordan der er på den anden side. Hos sig selv, det andet menneske eller hos hesten. Og så kommer det allervigtigste. Man skal tro på det man får at vide. Tage det alvorligt og handle på det. Så ændrer verden sig, og man har mulighed for at blive tryg. Og hesteglæden kan indfinde sig. Og det er slet ikke så ringe endda. For hesteglæde giver livsglæde.
Glædelig 2. søndag i advent.
