Det har været en lang proces for mig at lande i at kunne lave et reelt hestehold. I 2005 – for 17 år siden! – lavede jeg mit første ridehold, med et par tøser der kom en gang om ugen. Vi legede selvfølgelig lidt fra jorden, men ridningen var en del af pakken så godt som hver eneste gang. Det var i mit hoved en nødvendighed, at der var en ‘ridbar’ hest til hver.

Holdet har været en regelmæssig del af min uge ved siden af uddannelse og arbejde i alle årene. Jeg har nydt det i fulde drag i sol og regn, sommer og vinter. Vi har redet masser af ture i mørke med reflekser – og badet med hestene om sommeren.

Tilbage i 2018 startede jeg min egen lille revolution, da jeg omdøbte ridelejren til hestelejr. Rideholdet blev officielt til hesteholdet, og ridebanen hed nu hestebanen. Man skal sige ting rigtig rigtig mange gange før det smager rigtigt. Processer tager tid. I os og i verden. Men nu begynder den at være der.

Efter coronanedlukningen i 2020 startede holdet ikke op igen. Jeg tog mod til mig og opdagede at jeg ikke døde, hvis jeg ikke havde et hestehold. Sådan kan man faktisk godt få det, hvis man har gjort noget i tilpas lang tid. Især hvis man er typen, der kan klemme ballerne ret hårdt sammen. Det er jeg. Jeg havde løbet ret stærkt ret længe og endelig (takket være corona) opdagede jeg, at jeg faktisk ikke havde krudt til det i min hverdag.

Nu er der løbet mere vand i åen, og jeg laver ikke længere hestehold for ikke at dø. Nu leger jeg jo med heste nærmest hver dag! Nu laver jeg hestehold, fordi jeg ikke kan lade være. Der er en kæmpemæssig forskel på de to ting.

Jeg startede mit hestehold på igen i onsdags. Jeg fik nærmest krampe i kinderne, fordi jeg bare ikke kunne lade være med at smile <3 Det var bare det fedeste i hele verden. At få lov til at være sammen med en flok fantastiske tøser om det vi alle elsker – nemlig heste. Det holder nemlig ikke op bare fordi man bliver 45 vil jeg lige sige. Og så tanken om at vi skal mødes hver uge, så kan jeg slet ikke få armene ned.

Jeg har endelig fået mod til at lave et rigtigt hestehold. Hvor det handler om at være sammen. Hvor fællesskabet blandt pigerne er lige så vigtigt som samværet med hestene. De deles om en hest så de har mulighed for at hjælpe hinanden. Alle heste er med, så det handler om at lære at håndtere de 5 meget forskellige heste som bor her. Gøre det med dem som er muligt. Finde gode veje – også med Showtime fx – selvom han ikke altid er ridehest.

Emnerne er mange. Disse er dem jeg skrev i opslaget, så det er dem folk har tilmeldt sig.

  • Trivsel i børnegruppen og samarbejde
  • Forståelse af hestenes kropssprog 
  • Omgang med hestene på folden
  • Håndtering af heste fra jorden, agility og trailere
  • Hvordan heste og mennesker lærer nye og måske svære ting
  • Tryghed for heste og mennesker
  • Ridning, kommunikation med hesten fra ryggen

Så er det slut med at sige at børn kun vil ride. Og at forældrene kun føler at de får noget for deres penge når børnene har siddet på en hest. Helst i galop. Det er nemlig det man ofte hører på rideskolerne når talen falder på jordarbejde. De lærer det på rideskolerne fordi det er den vare der udbydes. Så oplæres den næste generation i at heste er til for at blive redet på.

Der er nemlig andre veje. Vi skal ‘bare’ mønstre modet til at udbyde en anden vare. Fortælle verden hvor vigtige og fantastiske alle de andre aspekter af hesteriet er. Det tager tid. Jeg har fx brugt næsten 5 år på at kalde noget et hestehold til at turde gøre det. Og det må gerne tage tid. Så kan vi nemlig have hele os med i processen. I stedet for at lave noget andre siger er godt. Eller som man ‘burde’. Det virker altså bare ikke. Så hellere gøre det man gør helt.

Nyd dette billede som er taget da vi rundede af efter første gang vi mødtes i onsdag. Bid mærke i at det var første gang, hvad skal det ikke blive til. Billedet emmer af tilfredse børn og heste der er sammen. De står der og ligner nærmest nogen der har smidt sig i sofaen sammen. Tryghed og fællesskab. Det er kæmpestort og jeg er den gladeste hestelærer man kan forstille sig <3 Nu må det godt snart blive onsdag igen 😀