Når jeg er sammen med hestene glemmer jeg tiden. Jeg har på fornemmelsen at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Vores familier og venner forstår det ikke altid. Du skulle jo bare lige ud til hestene…
Det er det heste kan med os. Det magiske rum jeg nyder så meget at være i. Hvor den ydre verden ophører med at eksistere og man bare er.
Leg med Juvel
I dag legede jeg med Juvel. Først fra jorden. Med sadel på for første gang (sammen med mig). Jeg har før kaldt det kontakt gymnastik. Kan vi være sammen når… Vi går og løber. Går over, rundt om og igennem ting. Når jeg sidder på din ryg. Skifter tempo. Når Paul leger med sin drone.
Dronen
Jeg er altid meget opmærksom på at tage mig af mig. Hvis jeg er tryg og har det godt, kan jeg være der for hesten. Jeg sad på Juvels ryg da dronen kom i luften. Jeg var meget tydelig overfor Paul i forhold til hvor tæt den måtte komme på. Måske tenderende til lidt skrap. Og jeg var hele tiden meget opmærksom på om Juvel blev ved med at være en hest jeg havde lyst til at sidde på.
Hvad er der i posen?
Vi ved ikke altid, hvad vi kommer til at fokusere på, når vi er sammen med hestene. Vi kan lægge planer og have drømme. Men de skal koordineres med virkeligheden og den hest vi er sammen med den dag. Og det overskud vi selv har ikke mindst.
Dagens gaver
I dag sad jeg på Juvel imens dronen var i luften. Vi travede begge langsider en del gange. Og hun kunne i dag forstå mit travsignal for benene alene støttet med et klik med tungen. Jeg var tryg hele vejen – og det var Juvel også. Tryg nok i hvert fald. Et sundt system kan nemlig både samle spænding op og slippe det igen. Ingen af os er maskiner og det er heller ikke målet.
