Unge heste og mennesker

Jeg var ude og lege med Tristan i dag. En ung islænder der er i gang med at lære en masse om, hvordan man kan være sammen med mennesker på en god måde. Sådan er det at være en ung hest i menneskehænder.

Han er god til at være hest. Men sammen med mennesker har han brug for at lære at blive tryg ved alt muligt. Forstå at man kan følge pres og ikke kun gå imod det, som instinkterne fortæller ham.

Og vi mennesker er gode til at være mennesker. Med vores hjerne kan vi forstå alt muligt. Vi er gode til ord, men knap så gode til at tale med kroppen – som heste kan forstå. Og vi tror man får kontrollen, når vi holder fast.

Annette og Tristan mødes og mærker hinanden

Men for at kunne komme til at fungere sammen skal vi mødes.

Det kræver at begge parter bliver i stand til at gå imod vores instinkter. Hesten skal lære at følge presset og mennesket skal lære at give slip.

Det fungerer bedst når vi trækker vejret.

Alle sammen. Det er lettest når man er tryg.

Det bliver man når man forstår.

Jeg er god til at hjælpe både heste og mennesker med at forstå. Som en slags tolk. Der oversætter fra krop til ord og tilbage igen. Så hesten kan forstå hvad mennesket ønsker – og mennesket kan forstå hvordan hesten har det.